Hvem er vi?

BoligAkademiet er et samarbejde mellem Totalkredit og Finanssektorens Uddannelsescenter, som udvikler fælles uddannelsesaktiviteter til pengeinstitutterne bag Totalkredit. Samarbejdet integrerer Totalkredits viden om produkter, forretningsgange og Xportalen med Uddannelsescentrets ekspertise inden for kompetenceudvikling, certificering og pædagogisk infrastruktur. Det giver mulighed for at udbyde uddannelse med et indhold og et fagligt niveau, som er tilpasset virksomhedernes aktuelle behov.

Om Totalkredit

Totalkredit formidler realkreditlån til boligejere gennem 82 banker, sparekasser og andelskasser. Det betyder, at al rådgivning og långivning sker lokalt i de flere end 1.100 filialer, der ligger over hele landet. Netop det lokale fokus har gjort Totalkredit til de danske boligejeres foretrukne realkreditinstitut.

Du kan læse mere om Totalkredit på totalkredit.dk

Om Finanssektorens Uddannelsescenter

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og ejes af ca. 100 finansielle virksomheder. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

 

Læs mere på finansudd.dk

Plantestand