Med de faldende renter er det oplagt at informere dine kunder om muligheden for konvertering. Lige nu har et 4 % fastforrentet lån med afdrag og 30 års løbetid netop rundet kurs 100. Derfor er der åbnet et nyt 3,5 % fastforrrentet lån med afdrag og 30 års løbetid i en attraktiv kurs, som er aktuel for kunder, som ønsker at konvertere fra et 5, 6 eller 7 % fastforrentet lån eller et rentetilpasningslån.
Valg af lån er individuelt, da det afhænger af kundens renteforventninger, risikoprofil og konverteringsstrategi. Din rådgivning er sammen med kundens profil vigtig, når kunden træffer sit endelige valg.
Du kan læse mere om de forskellige konverteringsmuligheder i artiklerne: ’Er det sikre lånevalg - usikkert?’ og ’Konverteringsmulighed – fra 6 % til 4 %’. Du finder artiklerne på Xportalen under Information/Produkter/Analyser.
Styrk din viden om konvertering på flere måder
BoligAkademiet giver dig forskellige muligheder for at opdatere din viden om konvertering, når du skal rådgive kunden om valg af lån:
Hjælpeværktøjer på Xportalen
I Xportalen har du adgang til værktøjerne Lånovervågning og Xguiden. I Lånovervågning kan du se, om der er et besparelsespotentiale på kundens lån ved en konvertering. Du finder Lånovervågning i Xportalen under ’Kunde’. Xguiden hjælper dig i dialogen med kunden om valg af låntype ud fra kundens risikoprofil. Du kan læse mere om Xguiden i denne guide.
Svar på 15 aktuelle spørgsmål om konvertering og find ud af, om du er på forkant med konvertering.
God fornøjelse.