Modul 4: Salg og rådgivning

Fjerde og sidste modul er også på tre dage og giver dig viden og værktøjer til at:

  • Være sparringspartner
  • Præsentere løsninger
  • Behandle indvendinger
  • Forhandle betingelser
  • Afslutte salg
  • Strukturere kundesamtaler
  • Formidle viden til kolleger
  • Motivere kolleger

 

Modulet har særlig fokus på de ønsker, krav og forventninger boligkunden har nu og i fremtiden og består af 80 % praktik og 20 % teori. Forberedelse af kundemøde, indledning og præsentation af løsningsforslag gennemarbejdes på modulet.

I undervisningen anvendes kundecases, og du får feedback på dine præstationer.

 

Forberedelse

Som forberedelse til dette modul skal du besvare en opgave. Besvarelsen skal godkendes, inden du optages på modulet.

 

Afslutning

Som afslutning på uddannelsen Eksamineret finansrådgiver - Bolig kan du efter dette modul tilmelde dig en eksamen. Det er en forudsætning, at du har deltaget i alle moduler og bestået kompetenceprøverne efter modulerne 1-3.

Der eksamineres i en rådgivningssituation, og eksaminanden bedømmes på faglige færdigheder, rådgivning og salg. Eksamineringen foretages af en censor og en eksaminator. Reeksaminering kan finde sted - dog max. 2 eksamineringer.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig hele uddannel- sesforløbet og afsluttende eksamen.

 

Det skal understreges, at eksamen er en mulighed og ikke et krav.

 

Tid og sted
Priser
Tilmelding
 

 

Yderligere information

Har du spørgsmål til uddannelsesforløbet, er du velkommen til at kontakte:

 

Chefkonsulent Anette Ravnested, mail ara@finansudd.dk, tlf. 8993 3272