Du kan få bevis på dine kompetencer ved at gennemføre nedenstående moduler med afsluttende eksamen.
Uddannelsen henvender sig til
- Erfarne boligrådgivere, der ønsker at videreuddanne sig inden for bolig
- Boligspecialister med ansvar for boligområdet
- Rådgivere, der ønsker at blive specialister eller boligansvarlige
Forudsætninger
Det forudsættes, at du har deltaget på kurserne: Grundlæggende bolig og Boligrådgivning i teori og praksis eller har opnået tilsvarende viden på anden måde.
Derudover skal du deltage i alle fire moduler og bestå de efterfølgende kompetenceprøver for at kunne gennemføre den afsluttende eksamen.
Indhold
Eksamineret finansrådgiver - Bolig går i dybden med de relevante områder inden for bolig og især med fokus på den rådgivning og det ansvar, der er for realkredit- og pengeinstitutter.
Du vil opnå viden om den lovgivning og de regler, der knytter sig til området - lige fra omsætning af fast ejendom over lejelove til beskatning af ejendomsavance og byggelovgivning.
Ud over en grundig gennemgang af ovennævnte vil uddannelsen også indeholde de aktuelle emner og lovtiltag, som opstår løbende.
Du får en unik faglig ballast, og uddannelsen vil tillige styrke dig til at motivere dine kolleger og sætte dig i stand til at formidle løsninger over for kunden på en professionel måde.
Ønsker du at supplere uddannelsen med tillægsmodulet Sæt turbo på dit fagområde skal tilmeldingen ske særskilt.
Du kan tilmelde dig hele uddannel- sesforløbet og afsluttende eksamen.
Det skal understreges, at eksamen er en mulighed og ikke et krav.
Yderligere information
Har du spørgsmål til uddannelsesforløbet, er du velkommen til at kontakte:
Chefkonsulent Anette Ravnested, mail ara@finansudd.dk, tlf. 8993 3272