En mærkningsordning for alle vurderingsansvarlige

Alle, der vurderer ejendomme for Totalkredit, skal bestå BoligMærket Vurdering i 2012 for at bevare deres autorisation til at vurdere ejendomme for Totalkredit.

Selve mærkningen er identisk for nye og eksisterende vurderingsansvarlige og mæglere.

 

Ny vurderingsansvarlig

BoligMærket Vurdering er en integreret del af Vurderingsuddannelse for nye vurderingsansvarlige. Uddannelsen kombinerer den nye teori og praktik i form af to tilstedeværelsesmoduler (3+2 dage) og en mellemliggende tre måneders praktikperiode.

Forløbet afsluttes med BoligMærket Vurdering, som deltagerne skal bestå for at opnå en endelig autorisation til at vurdere ejendomme for Totalkredit. De første vurderingsansvarlige forventes at blive mærket i februar 2012.

 

Ny mægler

BoligMærket Vurdering bliver en integreret del af Vurderingskurset for nye mæglere, som er på vej til at blive revideret.

 

Eksisterende vurderingsansvarlige og mæglere

Er du allerede autoriseret til at vurdere ejendomme for Totalkredit, bliver du automatisk indkaldt til at tage testen i løbet af 2012. Herefter har du 4 uger til at bestå testen.